Behandling af stress hos psykolog i København
Hvad er stress?
Symptomer på stress skal tages alvorligt. Hos Psykologcentret Israels Plads i København K tilbyder vi professionel behandling af stress.
Vi taler meget om stress, og begrebet bliver brugt i mange forskellige betydninger. Lige fra at have ekstra travlt i dagligdagen til de meget alvorlige tilstande, hvor kroppens nervesystem reagerer.
Overordnet set er stress en normal tilstand, som vi alle indimellem befinder os i.
Hvis man oplever at være belastet igennem længere tid, kan stress dog udvikle sig til en mere alvorlig tilstand. Man kan være belastet af dårlig søvn og appetit eller føle sig udmattet, ked af det og have besvær ved at huske og koncentrere sig.
Det er vigtigt at fokusere på at genvinde kontrollen og omsorgen for sig selv og sin krop. Denne stabilisering er nødvendig for, at man kan begynde at afdække og arbejde med de konkrete belastningsfaktorer samt de mere psykologiske aspekter af stresstilstanden.
Behandling af stress
Behandling af stress hos en psykolog kan gå fra at være afdækkende og rådgivende til at blive egentlig terapi med fokus på de mere personlige udfordringer og gamle mønstre.
Det dybere terapeutiske arbejde hjælper til at tydeliggøre, hvad man selv kan påvirke i sit liv samt hvilke vilkår, man kan blive nødt til at acceptere og lære at håndtere anderledes. Behandling mod stress tilpasses således den enkeltes behov.
Hvis man har været nødt til at sygemelde sig, vil man kunne få rådgivning til at håndtere kontakten til arbejdspladsen og vende tilbage til sit arbejde med reduceret risiko for tilbagefald.
Behandlingen hos en psykolog med speciale i stresstilstande vil typisk tage udgangspunkt i at danne et overblik over, hvad der overordnet set presser og belaster. Ofte er der tale om flere områder af livet som opleves udfordrende. Det er vigtigt, at man bliver bevidst om, hvilke personlige mønstre og tidligere erfaringer, man møder krav og udfordringer med. Det er ligeledes vigtigt, at man bliver bevidst om, hvad man har med sig af livserfaringer, løsningsstrategier og overlevelsesmekanismer.
Få behandlet din stress hos en psykolog
Hvis du døjer med symptomer på stress, eller hvis du har nogen spørgsmål, så skal du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte en vores psykologer med årelang erfaring i behandling af stress
Psykologer til behandling af stress
Dorthe Kofoed
Cand. Psych.
+45 24 47 18 35
psykologdorthekofoed@gmail.com
www.psykologdorthekofoed.dk
Elsebeth Møller
Cand. Psych.
+45 26 57 84 88
psykolog-elsebethm@outlook.dk
www.psykolog-elsebethm.dk
Pernille Scharff
Cand. Psych.
+45 22 25 36 33
pernille.scharff@hotmail.com
www.pernillescharff.dk
Lisbeth Elmann
Cand. Psych.
+45 24 26 02 28
psykolog@lisbeth-elmann.dk
www.lisbeth-elmann.dk
Louise Stub Wittrup
Cand. Psych.
+45 51 20 36 28
psykolog@louisewittrup.dk
www.louisewittrup.dk
Lisbeth Sanders
Cand. Psych.
+45 28 14 82 66
lisbeth.sanders@hotmail.com
www.lisbethsanders.dk